Planloven regulerer hvad der må opføres i vores landzoner (her er bl.a. mange landsbyer).

På et virksomhedsbesøg hos Skovløkke Frilandsgrønt, fik jeg at vide at de havde ansøgt kommunen om at erstatte en vejbod med en lidt større. En træhytte på ca. 14m2. Skovløkke Frilandsgrønt dyrker et bredt sortiment af grøntsager og frugter uden brug af sprøjtemidler og sætter dem til salg når de bliver høstet. Det understøtter altså en vigtig udvikling, hvor det giver rigtig meget mening at vi ikke bare fokuserer på sprøjtemidler i vores mad. Men også at vi handler så lokalt på produktionsstedet og i sæson. Dermed undgår vi stor klima-belastning pga. transport og opbevaring af vores fødevarer.

Jeg fik at vide, at kommunens myndighed havde givet afslag, og fik det derfor til politisk behandling. Både for at vi kunne forholde os til det pågældende afslag, men også for at se om der er noget principielt skævt i den måde vi understøtter vores små erhvervsdrivende i kommunen.

Se sagsfremstillingen her fra tirsdag d. 9. august 2022 – punkt 109.

Udvalget var enige om at forsøge at finde en løsning, som kan give mulighed for at opstille salgsskuret, men indtil videre har det ikke været muligt for myndighedsafdelingen at finde en vej.

Udvalget får en opfølgning på punkt 120.

Medierne har fulgt det skarpt. P4Fyn lod Skovløkke fortælle om sagen, hvis du her spoler frem til 3 timer og 9 minutter. Jeg kommenterer sagen, hvis du spoler frem til ca. 3 timer og 35 minutter.

Se desuden et af indslagene fra TV2Fyn:

“Konsekvensområde”. Det er hvad der ligger til hinder for, at en lokal investor, kan få lov til at begynde alt det praktiske forarbejde, der skal til for at få lov til at bygge et helt nyt boligområde i Langeskov.

Der skal meget til for at bygge et nyt boligområde. Man skal have økonomien, ideerne og visionerne. Men der skal også ligge mange tilladelser fra kommunen.
Eksempelvis skal der i kommuneplanen være beskrevet et formål for det pågældende område. Der skal stå, at et område skal være til bebyggelse. Før det er gjort, kan man ikke få en lokalplan og byggetilladelser.

I Langeskov, lige nord-vest for Langeskov station er en mark, der vil være oplagt til boliger; det er tæt på stationen og centeret.

Men i kommuneplanen, står der at området er til erhverv, – selvom det ikke ligefrem er specielt oplagt, da det ligger klods op ad eksisterende boligområder. Men det kan ikke umiddelbart ændres, fordi der er et såkaldt konsekvensområde, hvor man ikke må bygge nyt. Det er fordi der ligger en cementfabrik indenfor 500m væk. Og fordi der er risiko for at den larmer, støver eller lugter, så kan man ikke udstykke der. Området i en radius på 500m rundt om hedder et “konsekvensområde”.

Dog er der i Erhvervsstyrelsens vejledning om den slags mulighed for, at man kan lave en konkret vurdering af, hvor meget en virksomhed støjer, støver og lugter.

Derfor satte jeg punktet på dagsordenen til Plan- og Teknikudvalget, med en opfordring til at vi i kommunen skulle lave en konkret vurdering, så vi kan komme videre ift. at understøtte lokal investeringslyst. Det er punkt 92.

I Folketingets Infrastrukturplan fra juni 2021 er der lagt konkrete planer for at man skal kunne oplade sin elbil når man krydser landet. Her er der lavet en aftale om en ladepark med hurtigladere på rastepladserne Rønninge N og S med hurtigladere i tilknytning til motorvejen.

Problemet er bare, at vi slet ikke får nok værdi for vores skattekroner med denne løsning.

De to rastepladser har ikke forbindelse til hinanden og har ikke forbindelse til det omkringliggende område. Der er ikke andre rastefaciliteter end toiletter og meget begrænsede muligheder for at bygge restauranter.

Hvis vi for alvor skal lave attraktive ladefaciliteter, så skal der være mulighed for at være et rart sted, hvor man også kan købe noget at drikke og der bør være adgang for andet end dem, der rejser via motorvejen.

Ved at fordele ladestanderne på to adskilte rastepladser, er der desuden risiko for, at man holder i kø til ladere på den ene side af motorvejen, og at der samtidig er ledige standere på den anden side. Det er fjollet.

Derfor bragte jeg for byrådet, at vi er nødt til at få ændret planerne, sådan at ladeparken kommer hen ifm. frakørslen ved Langeskov – kun 1,5km væk fra rastepladserne – så der er adgang for motorvejen OG landevejen. For her er der nemlig også plads til at samle ladestanderne og etablere restauranter m.m.

Første læserbrev om sagen, juni 2021.

Sagen kom for Kerteminde Byråd (punkt. 578). Behandlingen af punktet kan læses her (betalingsartikel). Desværre var der ikke udpræget forståelse for sagen i byrådet, og den blev udskudt til udvalgsbehandling halvanden måned efter.

Sagen blev sendt videre til Miljø-, Natur- og Teknikudvalget i oktober (punkt 690) hvor man besluttede at give forslaget opbakning og kontakte Transportministeren med en opfordring om at ændre placering.

I slutningen af oktober kom der afslag fra Transportministeren:

I november talte jeg med Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og skrev efterfølgende til både ham og Transportministeren. Læs om mødet i denne artikel (betalingsartikel). Endnu engang kom der afslag på anmodningen.

Men når sager er vigtige, så gælder det om ikke at give op!

I forbindelse med, at vi i starten af det nye år fik en ny transportminister, var det om at give det endnu et forsøg. Og det var fantastisk at mærke lokal opbakning fra vores borgmester Kasper Ejsing Olesen, der fik arrangeret et møde med transportministeren. Han og jeg mødte ministeren ved frakørslen i Langeskov 7. marts 2022 og forklarede sagen.

Ifm. besøget fik jeg endnu et læserbrev i avisen om emnet.

14. juni 2022 faldt der endelig en afgørelse i sagen. Transportudvalget stemte for forslaget og planerne er dermed ændret. Ladeparken kommer til at blive placeret ved Langeskov Frakørsel og forventes at komme i drift i løbet af 2024.

Når kommunen etablerer en ny parkeringsplads med plads til mellem 120 og 150 biler, så synes jeg ikke at det giver mening, at vi begrænser hvor mange ladestandere der skal være. Og slet ikke til at det højst må være til 10% af pladserne.

Jeg ved godt at de fleste ladestandere lige nu ikke er det kønneste i verden. Men der er forskel på de store super chargers og på almindelige destinationsladere. Og vi ved slet ikke hvordan en normal lader vil se ud om 5 eller 10 år. Måske de til den tid nærmest blot er et stik i underlaget.

At forberede til ladestandere er ikke den store udgift. Det er sådan set blot at sørge for at der er tomrør i jorden, så man senere kan føre strøm frem, uden at skulle pløje det hele op.

Så derfor bad jeg om, at man fik ændret formuleringen af lige præcis den sætning, der ellers ville have begrænset de fremtidige muligheder.

Byrådet var ikke med på at ændre den ene sætning, så det blev sendt tilbage til Miljø-, Plan- og Teknikudvalget. Men da det kom tilbage til byrådet måneden efter blev det godkendt, som ønsket.

Se dagsordener her:
Første byrådsmøde, punkt 478 fra 28. januar 2021.

Artikel i kjavis om sagen (betaling) fra 29. januar

Den endelige godkendelse af lokalplan i byrådet, punkt 491

Punktet startede som et læserbrev i Fyens Stiftstidende. Jeg fik dog desværre ikke lov til at få det på som punkt ved det efterfølgende Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalgsmøde. Men det blev drøftet under punktet eventuelt.

Sex & Samfund havde bemærket læserbrevet og tog kontakt til mig, og jeg blev gjort opmærksom på at de samarbejder med kommuner om at stille rådgivning til rådighed for unge og sparring med kommunens professionelle.

I januar fik vi punktet tilbage i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget , pkt. 344. Desværre var dette blot et orienteringspunkt om seksualundervisningen i kommunens folkeskoler. Det var ikke det, der havde været min forventning. Idet undersøgelsen fra Sex & Samfund påpegede at det er efter de unge går ud af folkeskolen, at der er behov for støtte og vejledning. Jeg orienterede derfor om det konkrete oplæg om mulighederne for en samarbejdsaftale.

10. marts 2021. Samarbejdsaftale med Sex & Samfund blev besluttet.
Pkt. 364, Dagsorden til Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Udvalgsmøder er der, hvor der bliver besluttet rigtig mange ting. Der er mødepligt for udvalgsmedlemmerne, og man kan ikke sende en suppleant. Til møderne sidder udvalgte chefer og/eller direktører. Det er udvalgsformanden, der er mødeleder.

I Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget blev møderne flyttet fra om eftermiddagen til formiddage, og dermed var det indenfor normal arbejdstid – altså også for cheferne og direktørerne, der deltog.

Jeg kunne se at vores møder meget tit trak ud. Ikke fordi sagerne nødvendigvis var meget komplekse, men fordi ting bare trak ud. Det syntes jeg ikke var god brug af vores tid. Det er noget, der gør det endnu mere svært at planlægge sin tid som politiker. Sådan helt lavpraktisk – hvornår forventer jeg at komme retur til mit arbejde? Klokken 12? Klokken 17? Kan jeg hente børnene? Men også for dem, fra forvaltningen der sad med. Det nytter ikke noget at de heller ikke har en fornemmelse af hvad tid de kan komme retur til deres øvrige forpligtelser.

Så jeg foreslog at man for hvert møde fik en indikation af hvor lang tid mødet skulle vare, og at vi så selvfølgelig skulle efterstræbe at overholde det. Det er ikke det samme som, at der ikke er plads til de drøftelser der skal være, det er blot respekt for alles tid.

Se punkt 331 her fra udvalgsmødet 30. november 2020.

Artikel på kjavis om udfaldet (betaling)

September-oktober 2020.
Forslaget blev lagt op til budgetforhandlingerne, men blev i stedet besluttet at blive indført udenom budgetforhandlingerne. Nok primært pga. det lave beløb.

Se læserbrevet, hvor jeg forklarer om ønsket her

Jeg ønsker en folkeskole i Kerteminde Kommune, der fortsat åbner sig op mod sit lokalområde. En folkeskole, der arbejder for at den enkelte elev får de bedste forudsætninger for at blive en del af det omkringliggende samfund, herunder en god forståelse for hvilken rolle erhvervslivet spiller for den enkelte og samfundet.

Et samarbejde med Erhvervsforeningen er en oplagt måde at give erhvervslivet en mulighed for at kunne tage en mere aktiv del af deres lokalområde og bidrage til at eleverne bliver nysgerrige efter at finde ud af hvad det vil sige at arbejde, hvilken slags virksomheder, der er tæt på og knytte tættere bånd. Ved at skabe tætte relationer vil man på sigt muligvis gøre det lettere for kommunens unge at træffe kvalificere uddannelsesvalg; uanset om det bliver en faglig eller teoretisk uddannelse.

Derfor foreslog jeg, at der blev etableret et samarbejde med tre følgende elementer:

1. Adoptér en klasse i et skoleår; via dialog med skolen aftales der hvad dette skal indebære. Det kan eksempelvis være virksomhedsbesøg og projektopgaver inspireret af virksomhedens område.
2. Database over virksomheder, der ønsker at tilbyde normal praktik og
3. Database over virksomheder, der ønsker længerevarende praktikperioder.

3. februar 2020. Pkt. 237, Oprindelige punkt på dagsorden i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

1. februar 2020, Artikel i Fyens Stiftstidende om forslaget

11. maj 2020: Pkt. 270, Opfølgende behandling i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget>

November 2020. Pkt. 324 Godkendelse i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget

2. december 2020Artikel på Kjavis om underskrift af aftalen mellem udvalgsformand og Erhvervsforeningen

6. oktober 2021, Pkt. 427, Opfølgning på hvordan samarbejdet går i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Opslag på Facebook om emnet

En stor del af at få vendt CO2-udledningen er, at komme væk fra fossile brændstoffer. Derfor er det vigtigt at vi understøtter at der er et netværk af ladestandere.

Derfor stillede jeg 5. november 2019 et forslag i Miljø-, Natur- og Teknikudvalget (punkt 328) og 6. november i Arbejdsmarked-, Erhverv- og Vækstudvalget. (punkt 192).

Fyens Stiftstidende bragte en artikel om emnet.

Heldigvis var der opbakning til projektet, og kommunen fik skubbet et samarbejde i gang med Nef. Spirii blev samarbejdspartner og etablerede i første omgang 4 ladestandere ved Langeskov station.

Kjavis skrev i slutningen af 2020 en artikel ifm. indvielsen af ladestanderne (betalingsartikel).

Dette projekt var startskudet på etableringen af endnu flere ladestandere. Bl.a. er der nu ladestandere ved rådhuset i Kerteminde. Det har gjort, at man i kommunens udbud af nye biler har kunne overgå til el! De første er allerede ude og trille…..

September 2019. Pkt. 291, Dagsorden til Miljø-, Natur- og Teknikudvalget

Der er mange børn i Kerteminde Kommune og der kommer flere til. Det er skønt og det er fantastisk.

Men det presser kommunens daginstitutioner og de kommunale dagplejere. Der er simpelthen ikke plads og personale nok.

Jeg går ind for at man som forælder skal kunne vælge det, der passer bedst til ens liv og børn. Derfor synes jeg også at det er fantastisk, at der er nogen, der opretter private pasningstilbud. Det afhjælper det praktiske med at have plads nok – men det giver også en variation af de tilbud der er.

Men hvordan skal man som nybagt forælder vide, at der er disse tilbud? Hvor skal man lede?
Kommunen giver tilskud til pasningen, har tilsynspligt – men man skal forælder gætte sig til at tilbuddet er der. Det mente jeg var noget pjat.

Derfor foreslog jeg 1. april 2019 for Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at man skulle kunne se hvilke pasningsmuligheder der er i ens lokalområde – uanset om det er kommunalt eller privat. Se punkt 135.

Forslaget blev desværre nedstemt.

Vores børn og unge færdes mere og mere på de sociale medier, og den digitale verden kan påvirke dem, ligesom den virkelige verden.
Derfor er det enormt vigtigt at hjælpe og guide vores børn og unge til at færdes trygt og sikkert. At holde en god tone overfor andre. At kunne vurdere hvornår noget skal deles eller ej.

Det havde jeg til drøftelse i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget d. 4. februar 2019, punkt 114.

31. januar 2019.

Punkt om medarbejdertrivsel blev tilføjet til byrådets arbejdsplan. Det ledte til en mere dybdegående undersøgelse af medarbejdertrivsel med tilbagemelding i efteråret til alle udvalgene.
Pkt. 7, Dagsorden til Byrådsmøde

Kjavis bragte i øvrigt en sød satire med mig. De syntes åbenbart at det var sjovt, at jeg i byrådssalen udtalte, at det er vigtigt at sende signaler til de ansatte i kommune. Se den her

I Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget fik vi løbende fremlagt, at der var massive udfordringer på skolerne i kommunen med at have nok tid til omsorg og fokus på den enkelte elev. Det var både indenfor normalområdet, hvor lærere ofte var nødt til at bede forældre om hjælp til at gå til hånde ved ture ud af huset f.eks. Men især i specialklasserne, hvor der blev beskrevet uro, når lærerne ikke kunne være der nok til alle.

Vi har enorme ressourcer i vores borgere i kommunen. Der er mange, der gerne vil bidrage med meningsfulde opgaver. Derfor tænkte jeg, at vi kunne kombinere dette, sådan at man f.eks. som pensioneret, ville kunne blive tilknyttet den samme klasse og blive en slags tryghedsperson – eller omsorgsperson.

Budgettet var ikke til at kunne ansætte flere. Så dette kunne være en måde at få flere varme hjerter ind og hjælpe det eksisterende personale og børnene.

Oplægget ligger her som punkt 106, hvor det 14. januar 2019, blev lagt op til udvalget.

Enhedslisten bakkede op om at det skulle i høring på skolerne. I høringssvarene var der bekymring om, at indlede forsøg indenfor specialområdet. Og da punktet kom tilbage til behandling i udvalget (her – punkt 122), blev det desværre nedstemt, selvom vi fra konservativ side foreslog at indlede det indenfor normalområdet.

31. maj 2018. Pkt. 71, Dagsorden til byrådsmødet

31. maj 2018 Artikel i Fyens Stiftstidende om emnet

20. september 2018, Afslag fra Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet