Om mig

Jeg flyttede til Fyn for over 12 år siden, og jeg elsker at bo her. Jeg har boet og arbejdet i både det store og lille udland. Og det var spændende og udfordrende at være ude i verden og lære en masse om mig selv og andre kulturer. Men med min mand og vores to drenge, sidder rødderne fast i det østfynske, og det er det perfekte sted for os.

Næsten.

For ligesom at man altid bør lære af sine fejl, og arbejde på at forbedre sig, så er der også mange ting på Fyn, der kan forbedres.

Min tilgang har altid været at se muligheder, være kreativ og samarbejde. Det gjaldt da jeg arbejdede for at få intercitytoget til at standse i Langeskov, da jeg arbejdede for at sikre fibernet til Langeskov, Rønninge, Birkende, Nonnebo og stikvejene – og det har også gjort sig gældende for min tid i Kerteminde Byråd.

Og jeg tror på, at det er muligt at gøre Fyn bedre, både for borgere, erhverv og for vores natur.

Jeg motiveres enormt meget af når ting lykkes. Kan jeg være med til at skubbe i en bedre retning, så er det det hele værd. Og det er uanset om det er som frivillig eller som politiker.

Jeg har siddet i Kerteminde Byråd siden 2018, og er dermed i slutningen af min anden byrådsperiode. Og selvom det er ved at være nogen tid siden, der senest var valg, så påskønner jeg den tillid, der blev vist mig af de vælgere, der har sat deres kryds ved netop mit navn. De mange tillidserklæringer følger mig i arbejdet.

Tak fordi du læser med.

Se i øvrigt denne lille artikel om mig, da jeg i 2019 blev indstillet til Bland dig prisen

Og her fra kjavis fra oktober 2022.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Instagram

Mit CV

Erhvervserfaring i uddrag

2023- fortsat: Public Affairs Manager, Kamtower

2019- 2022: Bredbåndskonsulent, Slagelse Kommune

2018 Sygeplejerske, retspsykiatrien, Slagelse Sygehus

2017-2018 Sygeplejerske, sengeafdeling for affektive lidelser, OUH

2008 Management Trainee, The Peninsula, Chicago

2006-2007 Receptionist, Hôtel De Crillon, Paris

2006 Receptionist, Hôtel Le Royal, Luxembourg

Derudover salgsassistent på frokost-café på Frederiksberg, delikatessemedarbejder i Føtex på Frederiksberg, bogopsætter på Hovedbiblioteket i København, salgsassistent i bageri i Valby,  kundeservicemedarbejder hos Lauritz.com, afløser i udekørende hjemmepleje i Odense og på døgnrehabiliteringstilbuddet Lysningen afd. C i Odense.

Frivilligt arbejde

2021- fortsat: Pendlerrepræsentant for Nyborg Pendlerklub

2019- fortsat: Pendlerrepræsentant for Langeskov Pendlerklub

2019- fortsat: Bestyrelsesmedlem, Grundejerforeningen Bakkegårds Allé

2017- fortsat: Formand for FLO; Fiberforeningen for Langeskov og Omegn

2015-2019: Pendlerrepræsentant for Østfyns Pendlerklub

Politisk arbejde

2018- fortsat: Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune

2022- fortsat: Bestyrelsesmedlem i Fynbus

2022- fortsat: Medlem af Plan- og Teknikudvalget, Kerteminde Kommune

2022- fortsat: Medlem af Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Kerteminde Kommune

2018-2021: Medlem af Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune

Uddannelse

2017 Sygeplejerske, University College Lillebælt, Odense
Herunder masterclassforløb om Socioøkonomiske Virksomheder

2007 Hotelreceptionist, Copenhagen Hospitality College

2000 Sproglig Student, Solrød Gymnasium

 

Find mig på LinkedIn